Studenterudviklingssamtaler, gruppeudviklingssamtaler og logbog
Da det at kunne deltage i og samarbejde om projekter og være sig selv bevidst er kompetencer en socialrådgiver i meget høj grad skal mestre når han eller hun træder ud i arbejdslivet har Den Sociale Højskole tilrettelagt uddannelserne med fokus på, dels den enkeltes studerendes faglige udvikling og læring og dels den enkelte studerendes udvikling i samarbejdsrelationer med sine medstuderende og undervisere. Derfor tilbyder den sociale højskole, som noget nyt alle studerende forskellige redskaber til at udvikle disse kompetencer og skabe bevidsthed om egen udvikling og læring,
Redskaber der består af studenterudviklingssamtaler, gruppeudviklingssamtaler og logbog. Nedenfor kan du læse nærmere om disse redskaber.
Læs artiklen 'Fra MUS til SUS og GRUS'
SUS - studenterudviklingssamtaler
SUS er en samtale mellem en underviser og en studerende. Samtalen varer 45 minutter og er en faglig-personlig samtale og ikke privat-personlig. Det betyder at den drejer sig om hvordan man som person arbejder med udviklingen af sin faglighed som socialrådgiver, og hvordan man igennem studiet kan gøre sin egen læring bedre.
Udgangspunktet er det personlige og hvordan det spiller sammen med at være faglig som socialrådgiverstuderende.
Samtalen skal ikke ses som en kontrol af den studerende men blot en hjælpeforanstaltning.
SUS er obligatorisk på 3. semester.
Forberedelse
Forud for mødet skal den studerende overveje hvilke temaer, der ønskes diskuteret til samtalen. Den studerende kan tage udgangspunkt i de læringsmål der er formuleret for det pågældende semester i studieordningen, i kombination med egne læringsmål.
Den studerende kan på forhånd tegne et netværkskort, der viser væsentlige faglige - sociale relationer f.eks. til medstuderende i studiegruppen, ældre studerende og venner eller bekendte med samme faglige interesser. Alternativt kan underviseren undervejs i samtalen opfordre den studerende til at overveje faglige - sociale netværk i studiegruppen, på holdet og andre steder.
Det er muligt at tage en såkaldt faglig partner med til samtalen. En faglig partner kan være en kan være en ven eller medstuderende som den studerende føler tryghed ved. Partneren deltager dog primært som observatør og deltager altså ikke reelt i samtalen.
Underviserens rolle er som facilitator – han skal sørge for de fysiske rammer og den personlige sparring til mødet. Den studerende skal altså ikke kunne gennemskue sine egne mål fra starten men netop via samtalen og sparringen fra en underviser kunne reflektere over dem selv. Refleksionen handler om hvordan den enkelte studerende selv lærer og hvordan dette bedst understøttes.
GRUS – gruppeudviklingssamtaler
GRUS er en struktureret og styret samtale mellem en underviser og de enkelte studerende i en gruppe på 5-6 studerende. Samtalen varer 3 timer (á 60 minutter).
Ligesom SUS er GRUS en faglig-personlig samtale. Den er ikke privat-personlig. Det betyder at den drejer sig om hvordan man som person arbejder med udviklingen af sin faglighed som socialrådgiver, og hvordan man igennem studiet kan gøre sin egen læring bedre.
Udgangspunktet er det personlige og hvordan det spiller sammen med at være faglig som socialrådgiverstuderende. Til foskel fra SUS inddrages gruppen i refleksioner over læring og faglig identitet. Gennem gruppen kan man høre forskellige måder at tænke egen læring og egen studietid på. Gruppen kan benyttes til at spejle og udvikle ens egne holdninger og meninger.
Underviseren fungerer som facilitator og fastsætter klare rammer for de studerendes tale- og lyttetid.
Samtalen skal ikke ses som en kontrol af den studerende men blot en hjælpeforanstaltning og afholdes på 1. semester.
De studerende skal inden mødet have talt sammen om hvilke temaer mødet skal handle om. Man kan få ideer til temaer ved at kigge på de læringsmål der er formuleret for semesteret i studieordningen.
De studerendes egne læringsmål bør også inddrages. Derfor vil det være en god idé at bruge logbøgerne i forberedelse af samtalen. Logbøgerne kan enten inddrages af den enkelte studerende i egen forberedelse, eller fælles af gruppen i den fælles forberedelse.
Underviserens rolle er som facilitator. Opgaven er ikke at kunne forklare de forhold den studerende kommer med, men at støtte den studerende i at reflektere over dem selv. Refleksionen handler om hvordan den enkelte studerende selv lærer.
Gennemførsel af GRUS
Underviseren sætter rammerne for samtalens formål, de tidsmæssige rammer, spilleregler omkring at tale og at lytte. Herunder må de studerende gerne må bruge andre studerendes udsagn til inspiration i forhold til refleksioner over egen udvikling og læring, men at de studerende bør undgå at kommentere direkte på andre studerendes udsagn
Desuden er det underviserens ansvar at fastsætte temaer for samtalen – anbefaling er 1-2 temaer, opsamle på samtalens hovedpointer og udlevere evalueringsskema.
Logbog
Logbogen er et nyt redskab på højskolen. I forårssemesteret 2007 er det første gang vi skal forsøge os med logbog Formålet med logbogen:
- At den studerende klargør sine mål med studiet.
- At den studerende klargør sit værdigrundlag i relation til det sociale arbejde.
- At den studerende sætter fokus på egne ressourcer og udviklingsmuligheder.
- At den studerende sætter læring i fokus for sin faglige udvikling på studiet.
- At den studerende arbejder bevidst med forandringer og forbedringer af sin studieaktivitet.
- At den studerende løbende vurderer sine mål – justerer – forkaster – opstiller nye.
- At den studerende reflekterer over sin læring og sin socialfaglige identitet således at den studerende kan sætte dem i spil i et fællesskab.
Logbogen er et oplagt værktøj at bruge til udviklingssamtalerne. Forberedelsen til samtalen kan bestå i at læse sine overvejelser og tanker fra semesteret igennem og kigge på andres refleksioner over studielivet. Efter samtalen er det oplagt at skrive nye erkendelser og refleksioner ind i logbogen. Logbogen kan både være privat men der er også mulighed for at gøre den offentlig for medstuderende og lærere via studienettet.
