Servicedeklaration af SU-administrationen
Er du over 18, har du mulighed for at få støtte til at uddanne dig. Hjælpen
hedder SU (Statens Uddannelsesstøtte). Støtten ydes på nogle vilkår, som hovedsageligt er bestemt af den uddannelse, du har valgt og dine egne indtægter.
Regelsættet tilbyder dig muligheden for at tilrettelægge dit studieforløb fleksibelt og individuelt. Men samtidig har du et medansvar for, at dine SU-forhold bliver administreret uden problemer.
Grænser for SU
SU'en består af et stipendium, som du får kvit og frit på bestemte vilkår, og et SU-lån, som skal betales tilbage, men til en megen lav rente. I stedet for eller sammen med SU-lån kan du tjene dine egne penge for at spæde til SU'en. Men tjener du selv over bestemte fribeløbssatser, er der også grænser for, hvor meget SU, du kan få.
Når du vil spørge om SU
Du skal altid henvende dig til SU-medarbejderen her på dit uddannelsessted, hvis du har spørgsmål om eller problemer med din SU. Her ordner vi hovedparten af administrationen af din SU. Vi kender dine personlige forhold og forholdene her på stedet bedst.
Det kan vi tilbyde:
· Vi hjælper dig, hvis du konkret har brug for hjælp med en ansøgning eller med at ændre din SU eller hvis du vil spørge om SU i almindelighed.
· Vores SU-kontor ligger på
Den sociale Højskole København
Professionshøjskolen Metropol
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000 Frederiksberg
3. etage, lokale 3-36
Åbningstid: hver fredag – kl. 9 til 13.
tlf. 3814 4636 - + tlf. svarer døgnet rundt
fax 3814 4601
e-mail su-kontoret@dsh-k.dk - det tilstræbes at svare inden for 1-2 døgn
· Du har adgang til Internet på computerne i databaren på 1. etage i lokale 1-04. Her kan du slå op på netstedet om SU: www.su.dk . Du bør finde ud af mest muligt selv, inden du kommer og spørger.
· Ekspeditionstiden for behandling af en ansøgning, til du har penge på kontoen, vil normalt ikke overskride 9-16 dage.
· Der kan dog ske mindre forsinkelser, hvis der for eksempel er problemer med at SUstyrelsen indhenter skatteoplysninger m.m..
· Den løbende udbetaling af din SU til din konto sker altid den sidste hverdag måneden før.
Det forventer vi af dig:
· at du sørger for, at der ikke er fejl i din ansøgning. Dit bidrag til, at du får den rigtige SU til den rigtige tid er at udfylde alle respektive punkter, og udfylde dem rigtigt. Hvis du ikke bærer dig rigtigt ad, kan du ikke regne med, at SU-systemet overholder de lovede behandlingstider.
· at du henvender dig til SU-medarbejderen her på dit uddannelsessted, når du behøver hjælp og vil stille spørgsmål om SU. Men prøv altid først selv at finde ud af tingene.
· at du sætter dig grundigt ind i de meddelelser og breve, du modtager fra SU-systemet. De indeholder nemlig de oplysninger, du skal bruge for at undgå problemer med din SU.
Sådan klager du:
Hvis du er utilfreds med en afgørelse om din SU, kan du klage over den. Afgørelsen indeholder altid oplysning om, hvor og hvordan du kan klage. Er du i tvivl, så henvend dig til SU-medarbej-deren. Her får du vejledning om, hvordan du skal gøre. I de fleste tilfælde kan du få din klage sendt til behandling i SUstyrelsen og derefter i Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.
Vil du klage, skal du gøre det inden fire uger efter, at du har fået den meddelelse du vil klage over.
Sådan klarer du dig selv:
· På netstedet www.su.dk kan du få alle regler og vilkår om SU forklaret. Forklaringerne er opdelt efter mange af de situationer og valg, du kan komme ud for under din uddannelse.
· De fleste af forklaringerne ligger i printvenlige filer, du kan udskrive på A4-ark, så du kan tage dem med dig, for eksempel hvis du vil spørge nærmere hos SU-medarbejderen.
· Hvis du vil regne på, hvad du kan få i SU, eller hvor meget du kan tjene selv uden at skulle tilbagebetale SU.
· På www.su.dk har du direkte adgang til at se dine SU-data og lave ændringer i dine SU-forhold. For at logge på minSU, skal du bruge den gratis Fælles Pinkode eller din digital signatur.
26. juni 2007
Hardy Kreuder
SU-medarbejder
Husk altid tidsfristerne
SU søger du på www.su.dk
Fra den 1. juli 2009 foregår alt, der har med din SU at gøre på su.dk. Så behøver du ikke fedte rundt med papirer og frimærker, når du vil søge SU.
Du kan logge på døgnet rundt og altid få overblik over din SU.