Socialfaglig Efter- og Videreuddannelse udvikler og udbyder korte og længerevarende kurser indenfor sociallovgivning, fagets metoder og de specielle fagområder, der kræves til arbejdet i det sociale felt. Formålet er til stadighed at justere den daglige, faglige viden til en øget jobkompetence hos socialrådgivere og tværfaglige samarbejdspartnere.
Skræddersyet efteruddannelse til en arbejdsplads eller en gruppe af medarbejdere
Det bliver mere og mere almindeligt at forvaltninger og institutioner henvender sig for at få vejledning i at afdække behov for, tilrettelægge og søge puljer til efteruddannelsesindsatser. Vi har stor erfaring i at tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der svarer til Jeres ønsker og behov.
Fx kan alle de kurser der udbydes i vores kursusfolder rekvireres som arbejdspladskursus.
Se eksempler på skræddersyede arbejdspladskurser
Ring og fortæl hvad din arbejdsplads har brug for. Kontakt udviklingskonsulent Lea Nordentoft på tlf. 3814 4686 eller mail ln@dsh-k.dk.
Elektronisk tilmelding
Tilmelding foregår on-line her på hjemmesiden. Den elektroniske tilmeldingsblanketten ligger ved de enkelte kursusbeskrivelser under 'Kurser 2008'. Udfra hvert enkelt kursus står "tilmeld". Blanketten udfyldes, tryk send, og vi modtager tilmeldingen. Få minutter efter modtager du en automatisk bekræftelse herfra.
Svar på ansøgning om deltagelse sker et par dage efter ansøgningsfristens udløb.
Afmelding - uden betaling - kan ske frem til ansøgningsfristens udløb. Datoen vil fremgå af kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus. Sker afmeldingen senere end denne dato, vil kursusafgiften blive opkrævet. Der kan være mulighed for at sende en anden kollega fra arbejdspladsen. Tal med os om dette.