Den nye diplomuddannelse er en videreudvikling af den sociale diplomuddannelse, der allerede findes i dag. Videreudviklingen består i at:
1. der er udviklet et nyt modul med særlig fokus på det at være myndighedssagsbehandler og det at være leverandør af sociale indsatser overfor børn og unge.
2. de eksempler og cases der anvendes igennem hele uddannelsen tager udgangspunkt i børne- og ungeområdet.
Download folderen om Diplomuddannelsen på Børne og Unge-området
Diplomforløbet består af følgende 6 moduler:
Videnskabsteori og teorier om sociale forhold
Teoretiske perspektiver i socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier
Metoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier
Myndighed og leverandør på børne- og ungeområdet
Projekt- og udviklingsarbejde, dokumentation og evaluering
Afgangsprojekt.
Modulerne kan vælges enkeltvis, men tilmelder man sig samtlige moduler kan uddannelsen tages med tilskud fra Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, så der bliver tale om en meget lav deltagerbetaling på 10.000 kr. for den samlede uddannelse. Tager man det enkeltvis er prisen 7.150 kr. pr. modul.
Til Diplomuddannelsen tilknyttes:
§ En udvidet studievejledning. Studievejledningen er et tilbud til de studerende om støtte under uddannelsen samt om hjælp til at etablere og vedligeholde netværk. Studievejledningen er desuden et tilbud til de studerendes arbejdspladser om rådgivning og vejledning omkring uddannelsesplanlægning og om, hvordan den viden den studerende får på uddannelsen bedst muligt nyttiggøres til gavn for både den studerende og arbejdspladsen.
§ En vikarpulje. Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service har etableret en pulje, hvorfra kommuner kan søge tilskud til ansættelse af vikarer for medarbejdere, der deltager på diplomuddannelsen.
§ Pulje til forsknings- og udviklingsaktiviteter. For at sikre, at underviserne på uddannelsen har et indgående kendskab til såvel forskningen som kommunernes praksis, har styrelsen etableret en pulje, hvorfra uddannelsesinstitutionerne kan søge tilskud til undervisernes deltagelse i forsknings- eller udviklingsaktiviteter af relevans for undervisningen.
TILMELDINGSSKEMA
Vigtigt. Tilmeldingen skal sendes til:
Socialfaglig Efter- og Videreuddannelse
Professionshøjskolen Metropol
Kronprinsesse Sofiesvej 35
2000 Frederiksberg
Att: diplomsekretæren
For yderligere informationer se hjemmesiden: www.boerneungediplom.dk