Professionshøjskolen Metropol har sammen med UC Lillebælt og Via UC fået mulighed for at udbyde en videreuddannelse i seksualvejledning på diplomniveau.
Uddannelsen giver deltagerne viden og kompetencer til at kunne vejlede og hjælpe mennesker med forskellige typer af funktionsnedsættelser til at udleve deres seksualitet. Uddannelsen giver endvidere deltagerne kompetencer til at formidle viden om seksualitet og vejlede kolleger/ medarbejdere i deres arbejde med emnet.
Ansøgningsskema 2010
Modulerne giver kompetence til at:
• vejlede og støtte det enkelte menneske (såvel individuelt som til par), der ikke selvstændig evner at opleve og realisere sin egen seksualitet
• indgå i konkrete forløb til støtte for medarbejdere/kollegaer i forhold til bestemte brugere.
• supervisere medarbejdere/kollegaer i deres arbejde omkring seksualitet.
• planlægge og gennemføre seksualfaglige kurser for medarbejdere og kollegaer
• holde foredrag og temadage for forskellige målgrupper om seksualitet
Uddannelsesforløbet består af:
3 moduler fra Den Sociale Diplomuddannelse af hver 9 ECTS-point
• Teoretiske perspektiver og begrebsafklaring i forhold til seksualvejledning
• Metoder i seksualvejledningen
• Egenudvikling og formidling i forhold til seksualvejledning
Modulerne kan tages enkeltvis og kan kombineres med andre diplommoduler, hvis du ønsker en hel diplomuddannelse.
Målgruppe
Diplomuddannelsen er målrettet medarbejdere, der i det daglige arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser, fx pædagoger, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og lærere, der arbejder i botilbud, beskæftigelsestilbud, skoler mv.
Datoer, pris, tilmelding mv.
Uddannelsen starter med udbud af modul 1 i efteråret 2010. Hold øje med hjemmesiden for datoer og sted for undervisning.
Nærmere oplysninger:
Kontakt udviklingskonsulent Benedikte Luggin, belu@phmetropol.dk el. 72487118